Ville du satse på Brexit – det kan du ikke lenger

De beste casinoene 2020:
  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    1 plass etter spilleromtaler

  • CASINO-X
    CASINO-X

    2. plass! Bonuser for nye spillere!

Paddy Power suspenderer satser på britiske parlamentsvalget

Brexit, grunnen til at den britiske nasjonen har blitt delt I to. Et problem som har ført til at de stortinget i Storbritannia nå krever at alle bookmaker suspenderer alle satser på datoen eller tidsrammen for neste britiske generalvalget.

Dette ble gjort etter hva som skjedde på parlamentet I Storbitannia denne uken, og 29. mars nærmerer seg med stor skrott, og det er den datoen som var satt til Brexit.

I et trek, enten for å få ytterligere publisitet eller basert på den faktiske ansvaret for boken deres ( eller begge to! ), Paddy Power i går ble alle satser på datoen for neste britiske generalvalg suspendert.

Dette kommer etter at Paddy power mottok et utrolig tall av satser i går ettermiddag, og uten tvil ga problemer og stilte den irske bookmakeren til et skummelt ansvar. Der Paddy Power går vil mest sannsynlig andre følge dem, så ved at de går først så håper man at alle andre følger dem.

Talsperson fra den irske bookmakeren, kommenterte på deres beslutning om å suspendere muligheten for å satse på datoen for neste generalvalg sa: “Vi har sett em stor vokst av satser på generalvalget i løpet av de siste få timene, og som et resultat av dette så har vi valgt å stenge for muligheten til å kunne gjøre dette.”

Uavhengig av din egen oppfatning om hvordan Brexit-forhandlingene blir håndtert, viser handlinger eller inaksjoner fra den britiske regjeringen at de fleste ikke vil at de skal håndtere det ordspråklige partiet i et bryggeri!

Den siste avstemningen i Strobriannia viser dette. Med en Sky Data udersøkelse som viser at 90% av folket spurte, er av oppfatning om at måten som regjeringen håndterer Brexit forhandlingene på er helt feil, og helt bak mål.

Men uansett så er dette noe som hører til Stobritannias regjering, og det faktumet at to meningsulle stemmer har blitt avslått og John Bercow er nå involvert og gjør hva han kan. Så er det nå klart I følge bookmakere som Paddy Power at det bare er et spørsmål om når og ikke om neste generalvalg vil bli holdt.

For de som liker disse politiske spillene, så finnes det fler markeder som man kan fortsatte satte på. Det vil være satser som inkluderer hvem som er Strobritannias neste statsminister, eller om Storbritannia vil faktisk oppheve artikkel 50. Så følg med, mer informasjon kommer om ikke så alt for lenge…..

Brexit: Nu venter briterne på svar fra EU – men flere benspænd kan være på vej

Den uendelige historie om brexit – eller mangel på samme – fortsætter.

I går aftes trykkede

Det skete, efter det britiske

– Jeg vil tale med de andre

Og selvom han ikke underskrev brevet og sendte et medfølgende brev, hvori han skrev, at det var

Hvad skal parlamentet så lave i dag?

Det var planen, at det britiske parlament skulle fortsætte debatten om brexit-planen i dag og i morgen.

Men i stedet er det nu meningen, at de skal bruge tiden på at diskutere den Queen’s Speech, som blev fremlagt ved parlamentets genåbning.

Hvad er Queen’s Speech, tænker du måske? Det er regeringens indenrigspolitiske plan for den kommende parlamentsperiode.

Da det stod klart, hvordan afstemningen var endt i det britiske

– Han mener ikke engang, at det kræver et topmøde, men at det kan klares i en skriftlig procedure, fortæller Ole Ryborg og tilføjer, at der dog formentlig ikke vil komme nogen udmelding fra

I brevet er der anmodet om at få tre måneders forlængelse – og det vil sandsynligvis også være det,

– Hvis det er det, man formelt beder om, ville det være mærkeligt, hvis

Her kan du se EU-formandens tweet fra i går aftes:

Johnsons helt store løfte

Det var et stort nederlag for

Det har nemlig været Boris Johnsons helt store løfte, siden han overtog posten fra Theresa May, at brexit skulle finde sted den 31. oktober – koste hvad det vil.

Boris Johnson, den 5. september 2020

Men det løfte kommer han nu til at æde, siger DR’s

– Han kommer ikke til at forlade

– Jeg tror redningen er, at den fortælling han kommer med – også med en vis ret – er, at han har gjort alt, hvad han kunne for at få det her til at ske. Han kan sige, at det er det besværlige

En sejr med fremtidige komplikationer

Men selvom Boris Johnson har fået et hak i tuden med

For første gang siden briterne stemte ja til brexit for tre et halvt år siden, kunne parlamentarikerne samles om, hvad man gerne vil i forhold til brexit, fremfor alt det man ikke ønsker.

Kim Bildsøe Lassen, korrespondent i Storbritannien

Men lykken er langt fra gjort for de briter, der håber på, at et ja til aftalen kan føre til et snarligt farvel til

Det kan vise sig at blive det helt store benspænd for aftalen fremover, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

– Det, Boris Johnson har forsøgt med den her aftale, er at få alle mulige forskellige parter i hans eget parti og i Labour til at mødes i en meget skrøbelig

– Det ved regeringen godt, og det var også derfor Boris Johnson i går efter afstemningen sagde, nu holder vi lige en pause med at forhandle videre med det her. For der er ikke rigtigt nogen klar plan for, hvordan det her skal ske.

Hvor er vi så ?

Mange af dem, som kender aftalens detaljer, siger ifølge

– Når de kommer ned i teksten og forstår den præcist, vil de ikke kunne stemme for det her. Og så skal ting laves om, og hvor er man så? Så der er mange her i landet her til morgen, der siger, at nu skal vi have en længere udsættelse, og så skal vi have et

De beste casinoene 2020:
  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    1 plass etter spilleromtaler

  • CASINO-X
    CASINO-X

    2. plass! Bonuser for nye spillere!

Det er ingen hemmelighed, at

Ifølge BBC agter han at forsøge igen, hvis og når

Ville du satse på Brexit – det kan du ikke lenger

I denne artikel kan du læse om, hvordan danske forskere i Storbritannien er påvirket af Brexit. Klik her for at læse, hvordan tre britiske forskere i Danmark forbereder sig op til 29. marts. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

«> I denne artikel kan du læse om, hvordan danske forskere i Storbritannien er påvirket af Brexit. Klik her for at læse, hvordan tre britiske forskere i Danmark forbereder sig op til 29. marts. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

I denne artikel kan du læse om, hvordan danske forskere i Storbritannien er påvirket af Brexit. Klik her for at læse, hvordan tre britiske forskere i Danmark forbereder sig op til 29. marts. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

I denne artikel kan du læse om, hvordan danske forskere i Storbritannien er påvirket af Brexit. Klik her for at læse, hvordan tre britiske forskere i Danmark forbereder sig op til 29. marts. (Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk / Shutterstock)

For nogle får Brexit ikke de store konsekvenser, for de kan søge om opholds- og arbejdstilladelse uden de store problemer.

For andre er Brexit den dråbe, der får bægret til at flyde over, i det britiske universitetssystem.

Fælles for dem er, at fremtiden ikke bliver til at forudsige, og konsekvenserne af Brexit er ikke til at overskue, heller ikke inden for den akademiske verden. Det skaber en stemning af usikkerhed på nogle af forskningsinstitutionerne.

Videnskab.dk har spurgt tre danske forskere, der bor og arbejder i Storbritannien, hvad deres plan B er, når Brexit træder i kraft 29. marts.

Katrine Okholm Kryger arbejder med sports- og træningsmedicin, og har blandt andet lavet en ph.d.-afhandling om det optimale design til en fodboldstøvle, som Videnskab.dk har skrevet om her. (Foto: Queen Mary University of London)

Katrine Okholm Kryger, lektor i sports- og træningsmedicin på Queen Mary University of London

  • Har arbejdet og boet i Storbritannien i fem år til marts 2020.
  • Kan ansøge om ’EU settlement scheme’ (ret til at bo uden britisk statsborgerskab) fra februar, uanset om der kommer en Brexit-aftale eller ej.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

Når Storbritannien officielt er ude af EU, kan EU-borgere ikke længere frit arbejde og bo i Storbritannien på samme måde, som i andre EU-lande. Derfor er det nødvendigt at søge om såkaldt «EU Settlement Scheme». Her kan man opnå to typer opholdstilladelser:

  • «Settled» eller «Indefinite leave to remain»: giver ret til at bo og arbejde på ubegrænset tid.
  • «Pre-settled»: man må arbejde og bo i fem år ad gangen.

»Jeg regner med at få opholdstilladelse, så jeg kan blive og arbejde, så længe jeg vil. Det gælder uanset om Storbritannien forlader EU med eller uden en aftale.«

»Man kan enten søge om dobbelt statsborgerskab eller ’EU Settlement Scheme’. Universiteterne har hjulpet dem, der ville, med at søge inden 29. marts, men jeg venter til sidste øjeblik, uanset om det bliver med eller uden aftale.«

»Jeg kunne muligvis godt finde på at rejse hjem, hvis det bliver for besværligt eller for svært at forske. Jeg ser stadig mig selv som dansker, men med min specialisering er arbejdsmulighederne bedre herovre. Jeg har tænkt lidt på Skandinavien i stedet.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Forskningsstøtte fra EU. De har lovet, at Storbritannien kan være med indtil 2020, men hvad sker der så bagefter? Det har simpelthen så mange konsekvenser, som ingen kender. Der er blevet holdt en del møder for ansatte fra EU-lande på mit universitet for at støtte os og være klar på fremtiden – men det er bare ren gætværk indtil videre.«

»Kommer der en aftale, som sikrer, at vi også kan søge EU-midler efter 2020, bliver der ikke noget problem. Ellers kan det måske medføre, at vi får færre kollegaer herover, og at kvaliteten falder.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Indtil videre har jeg ikke oplevet, at det påvirker folk, eller at kollegaer ikke vil være med i britiske projekter. Jeg er ved at søge midler til to forskningsprojekter med franske samarbejdspartnere, og her arbejder vi efter, at der ingenting sker, og ellers må vi rette os ind.«

»Det akademiske miljø er jo lidt særligt – 83 procent er imod Brexit. Vi lever i et miljø, hvor det er svært at se logikken med Brexit. Jeg var overbevist om, at det ikke ville ske, og så bliver vi pludselig ramt af virkeligheden. Det var meget overraskende.«

Diagrammet herunder viser, hvilke forskernationaliteter der findes på universiteterne i Storbritannien.

Knap 18 procent af det akademiske personale på britiske universiteter kommer fra andre EU-lande. (Kilder: HESA, spørgeundersøgelse blandt 1.000 forskere i Storbritannien foretaget af den britiske fagforening for akademikere ’University and College Union’ / YouGov. Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk)

Lene Rubinstein er klassisk filolog og specialiserer sig i antikkens lovgivning og lovgivende institutioner. (Foto: Privat)

Lene Rubinstein, professor i antikhistorie ved Royal Holloway University of London

  • Har arbejdet i Storbritannien siden 1990’erne.
  • Fik «Indefinite leave to remain» (ret til at bo og arbejde uden britisk statsborgerskab) lige før jul 2020 og kan ikke vende hjem til Danmark med sin familie.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Jeg har ingen ’plan B’. Så længe jeg har mit job herovre, går det. Men sådan, som universitetsverdenen udvikler sig i Storbritannien og med Brexit oveni, er risikoen for, at jeg mister mit arbejde forholdsvis høj. Men jeg vil formodentligt ikke kunne komme hjem, for jeg kan ikke tage min mand med.«

»Min mand er brite og handicappet, fordi han fik et slagtilfælde som 57-årig, og når Storbritannien forlader EU, vil han være tredjelandsborger. Det betyder, at han ikke frit kan slå sig ned i Danmark sammen med mig. Derudover er der de strammede tilknytningskrav i Danmark, og jeg har været væk så længe, at vi ville få svært ved at bevise en større tilknytning til Danmark, så jeg kan nok ikke få familiesammenføring i Danmark længere.«

»Derudover betyder Brexit og min nye opholdstilladelse, at hvis jeg får et stipendium i Tyskland eller Danmark, og jeg kan få min mand passet, så kan jeg ikke være væk i mere end to år, for så mister jeg min ret til «Indefinite leave to remain». Det vanskeliggør jobmulighederne efter Brexit.«

  • Tredjelande er lande, som står udenfor et givent internationalt samarbejde.
  • Når Storbritannien officielt er meldt ud af EU fra 29. marts, vil briterne ikke længere have samme rettigheder og pligter som andre EU-borgere og vil i stedet blive tredjelandsborgere i forhold til borgerne i EU’s medlemslande.
  • En tredjelandsborger har ikke samme frihed til at tage arbejde og bosætte sig i EU-lande, som EU-borgere har.

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Det er svært at isolere effekterne af Brexit fra de øvrige tendenser, som allerede sker. Men jeg regner med, at universitetssektoren i Storbritannien vil skrumpe yderligere.«

»Gamle, velansete universiteter som Oxford og Cambridge vil nok overleve, for de har en kæmpe fordel i både at eje meget jord og bygninger, og så have et brand, der tiltrækker en international elite, der donerer meget store summer. Derudover har de eksterne institutioner i mange europæiske lande, som gør det lettere fortsat at samarbejde om EU-finansierede forskningsprojekter med andre universiteter i EU.«

»Tabet af EU-midler vil sandsynligvis ramme naturvidenskaberne hårdest, og så bliver det selvfølgelig svært at opbygge seriøse samarbejder mellem institutioner på tværs af lande – ingen ved, hvordan dét kommer til at foregå.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Brexit skubber på en eksisterende tendens i universitetsverdenen, som jeg også synes, vi kan se i Danmark. Der er mange universiteter, som er dybt forgældede, fordi de har investeret i store byggeprojekter og efterfølgende bliver nødt til at spare på indholdet.«

»At spare på indholdet betyder blandt andet, at der ikke er råd til at aflønne lige så mange forskere. Her er især naturvidenskabelig forskning og de sproglige fag på humaniora udsat, og det kan vi godt mærke på flere universiteter i Storbritannien allerede nu. Jeg går nærmest ud fra, at jeg er en af dem, som ikke bliver fastholdt, hvis udviklingen fortsætter – en klassisk filolog kan man ikke tjene mange penge på.«

Diagrammet herunder viser, hvor mange penge Storbritannien har fået fra EU’s forskellige organer.

(Kilder: HESA, spørgeundersøgelse blandt 1.000 forskere i Storbritannien foretaget af den britiske fagforening for akademikere ’University and College Union’ / YouGov. Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk)

Storbritannien modtog over 65 mia kr af EU’s forskningsmidler i 2007-2020. Diagrammet nedenfor viser, hvem i Storbritannien der har modtaget midler fra FP7, og hvor meget de har fået.

(Kilder: HESA, spørgeundersøgelse blandt 1.000 forskere i Storbritannien foretaget af den britiske fagforening for akademikere ’University and College Union’ / YouGov. Grafik: Lea Pilsborg / Videnskab.dk)

Thomas Danielsen specialiserer sig i tyktarmskræft og arbejder på at få en bedre forståelse af, hvordan kræftcellerne kommunikerer i en tumor. (Foto: The Francis Crick Institute / Dave Guttridge)

Thomas Danielsen, forsker ved The Francis Crick Institute

  • Har arbejdet i Storbritannien i 2 år.
  • Er halvt brite, men har udelukkende dansk statsborgerskab og venter med at søge om ’EU Settlement Scheme’, til det bliver nødvendigt.

Hvad er din ’plan B’, hvis det ender med no deal?

»Mit nuværende projekt er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og løber indtil foråret 2020. Herefter vil jeg tilbage til Danmark og forske videre. Der er selvfølgelig grund til at være bekymret, men jeg tror ikke, min kontrakt bliver påvirket, og jeg vil ikke stresse over det. Så jeg venter med at beslutte, hvad jeg skal gøre, til det er afgjort, hvad der kommer til at ske med Brexit.«

Hvad bliver det største tab for forskningen, når Storbritannien bliver meldt ud?

»Storbritannien har nydt godt af det videnskabelige samarbejde med andre europæiske lande, og det har øget mobiliteten og vidensdelingen, blandt andet inden for mit felt.«

»Nu vil de britiske forskere få begrænset adgang til europæiske forskningsmidler, og det vil nok gøre det sværere at tiltrække de unge, dygtige topforskere. For hvis de økonomiske rammer for forskningen i Storbritannien bliver begrænset, tror jeg, at mange vil overveje at tage andre steder hen.«

Kan du allerede nu mærke, at Brexit går ud over forskningen?

»Brexit har skabt en urolig og bekymret stemning på mit Institut. Crick Institutet er en meget international arbejdsplads, der bygger på fællesskaber. Instituttet blev grundlagt som et samarbejde mellem seks forskellige organisationer og universiteter, vi har mere end 70 forskellige nationaliteter og en tredjedel af det akademiske personale kommer fra andre EU-lande. En rundspørge blandt gruppelederne på instituttet viste, at halvedelen af dem var bekymrede for, om de stadig ville kunne rekruttere lige så mange gode forskere i fremtiden og få adgang til europæiske forskningsmidler.«

»Hele drivkraften bag det her institut er, at det er et samarbejde, og at det er et internationalt miljø, og på lang sigt vil det nok blive ramt af Brexit. Men det er stadig for tidligt at sige med sikkerhed.«

De beste casinoene 2020:
  • JOY CASINO
    JOY CASINO

    1 plass etter spilleromtaler

  • CASINO-X
    CASINO-X

    2. plass! Bonuser for nye spillere!

Anmeldelser av de beste kasinoene
Legg att eit svar

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: